Smartlog v3 » Trines Rablerier » Damen bag
Opret egen blog | Næste blog »

Trines Rablerier

Om Alting og Ingenting

Damen bag

24. Mar 2009 19:50, Trine

Egentlig hader jeg udtrykket damen... Og mine venner og bekendte ved det, derfor er det et meget brugt udtryk, når man snakker om mig eller jeg rent faktisk er til stede. Jeg forsøger dog at forlige mig med det, nogen gange går det bedre end andre.

Hvem er hende Trine så, altså lige udover hun er hende der damen..

Jeg er årgang 1985, nærmere betegnet født i juni 1985.

Jeg er født i Middelfart, hvor jeg efter nogle år i Fredericia, nu er tilbage.

Jeg bor sammen med min mand i en skøn villa, som vi købte i januar 2009.

Jeg har kendt min mand siden Marts 2002.

Vi blev gift d. 29. august 2009 i Vejlby Kirke.

Jeg venter vores første barn, som gerne skulle komme til verden i oktober. Uden tvivl et ønskebarn!

Jeg er sproglig student fra Middelfart Gymnasium 2005, efterfølgende har jeg fulgt et 18 ugers forløb på International Business College i Kolding.

Jeg blev i August 2008 udlært kontorassistent indenfor administration fra en virksomhed i Vejle

I dag sidder jeg som indkøbsassistent og højre hånd for chefen i en landsdækkende kæde af sport- og fritidsbutikker, med hovedkontor i Kolding.

Jeg virker åben, imødekommende og nem at snakke med overfor nye mennesker, men det er jeg ikke. Jeg forsøger bare at skjule min generthed. Derudover forsøger jeg at være glad og finde de positive sider i livet.

Jeg sætter ærlighed frem for alt og netop min ærlighed er grunden til at jeg nemt kan såre andre folk. På trods af min ærlighed er jeg til tider nem at såre, men jeg forsøger altid at finde det positive i de negativer sandheder.

Hvorfor så Trines Rablerier??? Jo jeg snakker meget, rigtig meget eller som en bekendt engang sagde "Trine??? hun snakker ikke - hun rabler"

Kalender

« August 2017 »
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031 

Trine
Trine

Søg og du skal finde


Tags

Relaterede